LeanCoach uddannelsen
LeanCoach uddannelse En uddannelse der giver dig kompetencer til at understøtte Lean projekter i organisationen.
LeanCoach Uddannelsen består af tre grundlæggende elementer, der skærper fokus på medarbejderne som den centrale drivkraft i Lean projekter: Mennesker – deres persontype, forskellighed og adfærd Processer – baseret på Lean filosofien Værktøjer - enkle og effektive til Lean og Coaching
LeanCoaching kobler holdninger og værktøjer med de menneskelige faktorers betydning for at lykkes med Lean.

Hvad er Lean Coaching?
LeanCoaching er at hjælpe ledere og medarbejdere med forståelse og implementering af Lean projekter i organisationen, med det mål at skabe holdbare langsigtede resultater.
Et fælles træk i Lean og Coaching er at arbejde med og gennem mennesker, så både ledere og medarbejdere tager ejerskab af, og føler stolthed for de gennemførte forbedringer. En LeanCoach skal påvirke nedad, opad eller på tværs i organisationen, og bliver en person med stor indflydelse på processen. Som LeanCoach har du kendskab til de processer og værktøjer, der er indeholdt i Lean, og du er trænet i at coache og facilitere menneskelige processer der øger effektiviteten og skaber vedvarende resultater. En LeanCoach uddannelse giver dig tillige en målrettet personlig udvikling og forståelse for de menneskelige faktorer der ligger bag menneskers reaktioner på forandringer.

En uddannelse med praktiske kompetencer
Uddannelsen er opbygget omkring 12 LeanCoach kompetencer:
1.At observere 2.At lytte 3.At spørge 4.At forstå processer 5.At skabe forbedringer 6.At analysere 7.At motivere 8.At skabe kreativitet 9.At facilitere 10.At planlægge og implementere 11.At skabe engagement 12.At LeanCoache Hver kompetence introduceres, hvorefter der arbejdes praktisk med kompetencen enten via en simulering / spil eller en case, fra din eller dine holdkollegers hverdag.
Casebaseret undervisning og træning: Du vil til hvert modul forberede en case fra din dagligdag, som vi bruger som en del af undervisningen. På modulerne vil du træne konkrete værktøjer under supervision af instruktørerne og feedback fra holdkollegerne, på egen eller en holdkollegas problemstilling. Mellem modulerne mødes du med et par af dine holdkolleger og træner værktøjerne på egne udfordringer og problemstillinger.

På uddannelsen lærer du bl.a.:
om Lean’s historie, Lean filosofi samt principper og værktøjer. hvordan Lean anvendes i produktion, administration og service. at anvende coaching værktøjer til at realisere både lederes og medarbejderes potentielle kompetencer. hvordan du understøtter Lean ved at bruge de væsentligste problemløsningsværktøjer. hvordan du gennem enkle pædagogiske værktøjer kan motivere og skabe forståelse for Lean. at udvikle et Lean spil til din egen organisation der synliggøre effekten og resultater af Lean tiltag. hvordan du gennem selverkendelse hos medarbejdere skaber arbejdsglæde, involvering og commitment. hvordan du skaber forankring af Lean tiltag i organisationen. hvordan organisationen kan måle effekten af Lean projekter. hvordan du motiverer og uddanner mellemledere og nøglepersoner til at agere proaktivt og tage ansvaret for Lean implementeringen. løbende forbedringer ud fra Lean analyser og medarbejder idéer.
Uddannelsen i LeanCoaching henvender sig til:
Alle i organisationen, som vil få ansvar for at introducere, implementere eller understøtte Lean projekter. I løbet af uddannelsen vil der blive arbejdet med cases og emner fra produktion, administration og servicefag. Uanset hvilket job du bestrider med relation til Lean projekter, vil uddannelsen til LeanCoach gøre dig bevidst om, hvordan du med inspirerende værktøjer fra Coaching og facilitering kan skabe anderledes stabile og effektive resultater gennem ledere og medarbejdere.
2010 uddannelseshold:
2. halvår 2010: SEPTEMBER - NOVEMBER 2010: Modul A: 13. - 15. september. Modul B: 27. - 29. oktober. Modul C: 22. - 24. november.
Pris og tilmelding: Pris for deltagelse på LeanCoach uddannelsen er kr. 24.750,00 pr. person ekskl. moms for 9 (3x3)undervisningsdage. Uddannelsesprisen er ekskl. opholds- og forplejningsomkostninger for de 3 moduler, der inkluderer 6 overnatninger i enkeltværelse, og som afregnes direkte med kursuscentret af deltageren.
Har du spørgsmål eller mangler informationer er du meget velkommen til at kontakte instruktør Peter Jahn fra Rawstuff på telefon 50 50 46 22 eller pr. mail pgj@rawstuff.dk eller instruktør Vagn Kirkeskov telefon 70 232 282 eller pr. mail: mail@kirkeskov.dk
DU KAN OGSÅ UDPRINTE VORES LEANCOACH BROCHURE SOM PDF FIL - DU FINDER DEN NEDERST PÅ SIDEN.
Hvem deltager på LeanCoach uddannelsen På tidligere hold har været deltagere fra bl.a. FORCE Technology, NovoZymes, Novo Nordisk,3M, Lundbeck, Erhvervs og Selskabsstyrelsen,Oscar, Forsvarets Materiel Tjeneste, Deloitte, DEIF, LogistikGruppen, Metro cash & carry, Delta, Odder Kommune, Vestforbrændingen, Viking Life Saving Equipment, Vejle Kirkegårde m.fl.
» Introduktion til LeanCoach uddannelsen 2010. (PDF)

» LeanCoach uddannelsen 2010 (PDF)

|