Business Coaching - TheCoachingCode
Videreuddannelse for Business Coaches.
At skabe ny balance mellem virksomhedens forventninger til medarbejderen, og medarbejderens forventninger til virksomheden. Med det formål, at forbedre såvel virksomhedens som medarbejderens muligheder for at opnå succes og undgå fiasko.
Et tre modulers uddannelsesforløb der vil give dig nye perspektiver på betydningen af balancen mellem mennesket og dets omgivelser, gennem en dybere forståelse for HVAD du reelt kan arbejde med som coach, HVORDAN du kan involvere det enkelte menneske i egen proces, og HVORFOR du som coach har et ansvar både overfor virksomheden og medarbejderen. Med TheCoachingCode© vil du lære en enkel og grundlæggende arbejdsmetode, baseret på relevant ny og klassisk viden om de psykologiske variablers betydning for menneskers muligheder for at lykkes med sig selv og deres job.
TheCoachingCode(C)
Som coaches er der nogle grundlæggende og enkle begreber, vi skal mestre i vores arbejde med andre mennesker, for at vi kan hjælpe dem til selv at kunne afkode konsekvenserne af deres adfærd ved at forstå oprindelsen til de begivenheder, der har skabt deres nuværende situation. Når vi kan det, kan vi hjælpe et andet menneske med at skabe sig nogle andre forudsætninger og kode en ny og mere hensigtsmæssig adfærd uden fortidens begrænsninger. Disse begreber er igennem tiden udviklet og beskrevet på mange måder indenfor psykologien, filosofien, fysikken og biologien og er grundlæggende for at vi både kan forstå og påvirke de individuelle faktorer, der får mennesker til at opnå succes og undgå fiasko.
Vagn Kirkeskov:
"Med baggrund i min erfaring som virksomhedskonsulent, personlig coach, erhvervspsykoterapeut og fra de utallige coachsessions jeg har superviseret på flere forskellige coaching uddannelser gennem årene, har jeg studeret og bearbejdet disse grundlæggende begreber til brug for coaching i konceptet TheCoachingCode©. Du får med baggrund i dette koncept en unik mulighed for at lære, hvordan du som coach kan arbejde ud fra grundlæggende enkle begreber, og hjælpe andre mennesker til en både dybere og mere perspektivrig opfattelse af sig selv og deres muligheder for at skabe en mere tilfredsstillende grad af succes med at tackle udfordringer, problemer og muligheder".
Praktiske informationer:
Deltagere: Du vil som deltager på dette uddannelseshold være sammen med andre, der som minimum har et grundlæggende coaching kendskab, og som anvender coaching i jobrelateret sammenhæng som leder, HR-konsulent eller anden funktion.
Uddannelsesbevis: Du vil efter tredje modul modtage et uddannelsesbevis med beskrivelse af Videreuddannelsen The Coaching Code© for Business Coaches med de tre modulers indhold.
Beskrivelse af videreuddannelsen for Business Coaches - The CoachingCode(c): Du kan rekvirere beskrivelse, ved at sende en mail til: mail@kirkeskov.dk
2010 datoer: Efterårshold starter med første modul den 30/31. august.
Omfang: 3 moduler á 2 eksternat dage.
Pris: 6 dage fordelt på 3 moduler: Kr. 16.500,- ex. moms incl. eksternatophold med frokost m.m.
|